Besøg Krigslive XXI
Kom og få et unikt indblik i Danmarks største live rollespil, og få en rundvisning med guide rundt i området.
Vi frabeder os gæster i området på andre tidspunkter, medmindre man er personlig gæst af en deltager.
Dato:
Fredag d. 15. maj
Lørdag d. 16. maj
Tid:
Begge dage begynder vi rundvisningen kl. 14:30 og vi forventer at være færdige mellem kl. 15:30 og 16:00.
Mødested:
Adressen er Skjoldenæsvej 101, 4174 Jystrup.
På billedet nederst på siden kan du se parkering, samt mødested. Mødestedet.
Tilmelding:
Det kræver ingen tilmelding at deltage i rundvisning. Vi har plads til alle.
Medbring:
Godt fodtøj og tøj til vejret. Vær opmærksom på at terrænet er kuperet og uegnet for kørestolsbrugere og personer med væsentlig gangbesvær. Hunde er velkomne hvis de er i snor og under kontrol.
Program:
Vi starter med en kort præsentation af live rollespil generelt og Krigslive som scenarie. Derefter går vi en tur ud i landskabet hvor vi vil se 900 udklædte soldater marchere og kæmpe. Vi vil også besøge en af lejrene og se hvordan spillerne sover og laver mad under scenariet. Vi slutter tilbage ved mødestedet.
Forberedelse:
Det kræver ingen forberedelse at komme på rundvisning. Ønsker du at vide lidt mere om Krigslive anbefaler vi at du ser videoen på forsiden, og læser siden: Om Krigslive. Du kan finde links til billeder og flere videoer her: Media
