Spillerbrev 1

Bliv frivillig!

Der er en stor gruppe mennesker der allerede har meldt sig under fanerne og det er vi super taknemmelige for. Vi mangler dog stadig et par ekstra frivillige til Praktisk Crew under selve scenariet. Man er på to dage kl. 9-17, og har fri til aftenspil og hygge. Det er en super mulighed for at komme med og hygge og opleve Krigslivemaskinen uden at bruge en masse penge. Læs mere og tilmeld dig her.

Vigtige deadlines

Tidsplan

Den opdaterede tidsplan findes her: Tidsplan
Vi vil gerne understrege at området først åbner for spillere onsdag kl. 14:00. 
Der er obligatorisk møde for enhedsledere torsdag kl. 10-11.
Der er obligatorisk møde for tillidspersoner torsdag kl. 11-11:30.
Der er obligatorisk briefing og velkomst for alle torsdag kl. 12.
Der er obligatorisk lejrbriefing i de to lejre torsdag kl. 12:30

Check ind

Alle armbånd bliver sorteret efter enhederne. Alle armbånd til enheden bliver udleveret til enhedslederen til enhedsledermøde torsdag kl. 10:00.

Fordeling af sider

Facebook grupper

Der er rigtig meget information at hente via Facebook. Vi opfordrer alle til at melde sig ind i de grupper der er relevante.

Krigslives side for alle: KrigsliveDK side

Generel koordinering for enhedsledere og kontaktpersoner: Enhedsleder gruppe

Koordinering for enhedsledere og kontaktpersoner hos Averland: Averland gruppe

Koordinering for enhedsledere og kontaktpersoner hos Nuln-Bretonnia: Nuln-Bretonnia gruppe

Våben og sikkerhed

Våben bliver hårdere og hårdere henover årene, bl.a. fordi der er kommet producenter til, som f.eks. goldhammer og Fake Steel. Til Krigslive har våben altid været noget man har skulle kontrollere selv – og det mener vi også. En god sikkerhedskultur skal bæres af alle.

Derfor går vi ikke ind og forbyder nogle våbenproducenter, men vi håber stadig på, at alle vil bidrage til at holde fokus på sikkerheden i egne rækker. Husk, det er langt fra alle som har rustning og slagkofte på. Derfor følger her en kraftig opfordring til at overveje hvilke våben du tager med til Krigslive. Hvis du selv synes dit våben er lidt hårdt – så synes fjenden det også.

Bliver vi opmærksomme på våben til Krigslive som vi mener er farlige at slås med, vil vi være nødsaget til at forbyde brugen af dem, uden varsel. Det handler i sidste ende om at vi alle sammen skal komme godt hjem igen.

Lejrområde

Vi minder om at alle telte skal være in-game udseende, og dugen må ikke være lavet af nylon eller plastik. Det samme gælder naturligvis presenninger, solsejl og lignende.

Husk at medbringe kraftige barduner og stormpløkker til jeres telte. Det vil være forskelligt hvordan jeres lejre ligger og derfor kan I komme til at ligge mere eller mindre udsat for vind. Vi har før set telte flyve, kollapse og teltstænger knække til Krigslive i tilfælde af stormvejr, så vi opfordrer alle til at medbringe de nødvendige ting til at kunne stormsikre sine telte.

Du kan læse flere praktiske informationer omkring bål, teltopsætning, køletrailer med mere her: Praktisk info (siden vil blive opdateret løbende)

Skrald

Skrald bliver sorteret i fire kategorier:

  • Glas
  • Metal
  • Rest (inkl. plast, pap, papir, bio)
  • Tag med hjem (inkl. møbler, alle former for byggematerialer, storskrald, batterier, beholdere under tryk (hårspray, deo, gasbeholdere) og alt andet der ikke passer ind i de tre ovenstående kategorier)

I 2025 fik vi en ekstraregning på omkring 30.000 kr. fordi vores deltagere ikke kunne finde ud af at affaldssortere. Det bliver vi nødt til at tage konsekvensen af. Det betyder mindre sortering i 2026 og dermed at vi efterlader et hårdere klimaaftryk. Det kommer også til at betyde skrappere inspektion af affaldssortering.

Obligatoriske dokumenter

Det er vigtigt at du læser og forstår vores Code of conduct, og vores Betingelser og rettigheder. Begge dele har du accepteret når du køber en billet. Bliver vi opmærksomme på opførsel der bryder med vores deltagervilkår eller code of conduct kan det medføre bortvisning.

Skal du deltage i kamp er det også vigtigt at du orienterer dig i – og forstår vores Kampregler

Lejrspil og plot

Ønske du/I at lave et bestemt plot eller gimmick til Krigslive, så er I meget velkomne. Har I brug for at få en vurdering af om jeres ide er god, eller har I brug for at koordinere med nogen, så kontakt jeres stab. I kan kontakte jeres stab igennem facebookgrupperne for de to sider.
Husk at man ikke kan afsætte en stab, og at der er mulighed for at få økonomisk støtte til jeres lejrspil.

Arrangørerne planlægger kun plotting der omhandler kampene og tidsplanen.

Spillere under 18 år

Vi minder om at alle spillere under 18 år skal være tilknyttet en “tillidsperson” for at deltage i Krigslive, og at vi skal have modtaget en forældre/værgeerklæring på mail senest d. 15. april, ellers kan man ikke deltage.

Har I som hold en ide om at I skal søge dispensation for antallet af deltagere under 18 år en tillidsperson kan have, så skal I sende os en mail ASAP. I kan ikke forvente at I får dispensation, da vi laver en individuel vurdere af hver enkelt sag.

Du kan finde alle informationer om spillere under 18 her: Under 18

Gæster

Gæster er velkommen til årets Krigslive, og vi skelner mellem “personlige gæster” og alle andre. Folk der ikke er personlige gæster er kun velkomne på området i forbindelse med vores rundvisninger.

Regler for personlige gæster kan du finde her: Praktisk info

Information om vores rundvisninger tilgår. Vi forventer at det bliver fredag d. 15. og lørdag d. 16. maj, begge dage med start 14:30.

Scroll to Top
Krigslive XXI