Spillerbrev 2

Velkommen til spillerbrev 2.
Har du ikke læst spillerbrev 1, er det vigtigt at du læser det her: Spillerbrev 1
Husk at du finder en masse vigtig information om praktik og logistik på siden her: Praktisk Info

Ankomst

På kortet herunder kan I se kørselsretning, lejre, parkering, m.v.
Vær opmærksom på at der er to forskellige indkørsler til området, alt efter om man skal til Averland eller Nuln-Bretonnia.
Vi deler en video af ankomstvejen inden Krigslive.

OBS: Inden man får adgang til området skal bilen have en seddel liggende synligt i forruden med [Navn + Mobilnummer + Enhed + Hærside]. Lav den hjemmefra så den ligger klar ved ankomst. Lad sedlen ligge i forruden under scenariet.

Når I køre ind på området er det vigtigt at I køre langsomt så vi passer på området.

Der er drop-off zone ved Nuln-Bretonnia, ved Averland er der drop-off ved ens lejr. Ved drop-off zonerne kan man aflæsse sin bil. Når bilen er aflæsset skal den fjernes med det samme. Vi er rigtig mange mennesker der skal igennem, så tænk over at placere dit udstyr så det genere mindst muligt for andre, og få det fjernet hurtigt.

Krigslive Crew bære røde kasketter. Har du brug for hjælp så se efter en rød hat. Sørg for at følge deres instrukser.
Kortet kan downloades her: Off-game kort

In-game kort

Vi har fået designet et fedt in-game kort. Der vil ikke blive udleveret kort til enhederne i år. Hvis man selv ønsker at printe det, kan det hentes her i A3 størrelse: In-game kort Krigslive 2026

Parkering

Der er to parkeringspladser: Personbiler, varevogne og trailere skal parkere på den store græsparkering. Busser skal parkeres på grusparkering.

OBS: Det er strengt forbudt at parkere andre steder end de to markerede parkeringspladser.

Armbånd

Armbånd til hele enheden bliver pakket på forhånd. Armbåndene bliver udlever til enhedslederne i forbindelse med enhedsledermødet torsdag kl. 10:00. Armbåndet skal bæres under hele Krigslive. Går dit armbånd i stykker tager du det med op til HQ og får det byttet til et nyt.

Røde armbånd = Deltagere og crew under 18 år.
Gule armbånd = Deltagere og crew over 18 år.
Guld armbånd = Stab og arrangører.

Ordensregler

For at imødekomme kommunens retningslinjer har vi udgivet et nyt dokument: Bilag 1. Ordensregler_Krigslive
Det er vigtigt at alle deltagere er orienteret om indholdet i dokumentet.

Sikkerhed

Det er vigtigt at alle har en basisforståelse af sikkerhed til Krigslive.
Samaritter vil være placeret ved støttepunktet.
Læs det hele her: Sikkerhed

Ild og gasblus

Reglerne for bålsteder, ild og gasblus finder du under praktisk info: Find det her.
Bliver det ikke overholdt risikere vi at myndighederne lukker arrangementet.

OBS: alle bålpladser/gasgrill skal have en håndslukker.
OBS: Der vil blive udført brandtilsyn under Krigslive.

Forbud med at grave

Det er i år forbudt at grave i jorden, uanset om det er huller til bål eller render vand.
Da området er tidligere golfbane er der indlagt dræn, så vi forventer at vi ikke får problemer med sumpet jord.

Affald

Vi affaldssorterer efter metal, glas og rest.
Sørg for at sortere i jeres lejr. Der skal benyttes gennemsigtige skraldesække. I skal selv medbringe jeres skraldesække og poser.
Der er “containere” ved støttepunktet.

I 2025 måtte vi bruge mange frivilligtimer på at eftersorterer og vi fik alligevel en kæmpe ekstraregning fordi deltagerne ikke havde sorteret korrekt. Vi er ikke en lokal pop-op genbrugsstation, så alt hvad der minder om storskrald, punkterede luftmadrasser, emballage fra de 10 nye hjelme man har købt, det skal man selv tage med hjem!

OBS: Møbler, alle former for byggematerialer, storskrald, batterier, beholdere under tryk (hårspray, deo, gasbeholdere) skal deltagerne selv tage med hjem og bortskaffe.

Samarbejdsaftale med Epic Armoury

Vi har indgået en samarbejdsaftale med Epic Armoury. Aftalen er en toårig aftale der dækker Krigslive XX (2025) og Krigslive XXI (2026).
Som en del af aftalen modtager Krigslive blandt andet nye telte og udstyr. Telte og udstyr vil blive ejet af Bifrost og videregivet til de nye arrangører efter 2026. Som en del af aftale vil Epic Armoury deltage med en enhed til Krigslive XXI. Epic Armoury vil også være tilstede med fotografer til Krigslive XXI (2026). Epic Armoury følger alle love og regler for billeder taget i offentligt rum og vil ikke gøre brug af billeder hvor folk er let genkendelige. Skulle der mod forventning opstå tvivlsspørgsmål er man altid velkommen til at kontakte Epic Armoury på info@epicarmoury.com
Læs mere om vores foto- og videoregler her

Guidede ture for gæster

Fredag d. 15. og lørdag d. 16. maj kan man få en guided tur rundt i området som gæst. Begge dage starter det kl. 14:30. Man kan læse mere på siden: Besøg Krigslive

Vi frabeder os gæster i området på andre tidspunkter, medmindre man er personlig gæst af en deltager. Reglerne for personlige gæster findes på siden: Praktisk info

Rollespil med euroforiserende stoffer

Vi har erfaret at nogle enheder og deltagere synes det er sjovt at spille rollespil omkring at ens rolle tager bevidsthedsudvidende stoffer. Af hensyn til at kunne håndhæve vores politik om off-game euroforiserende stoffer, er det ikke tilladt at rollespille med in-game euroforiserende stoffer som ligner off-game euroforiserende stoffer, f.eks. hvidt pulver. Er det en type spil man gerne vil spille, opfordrer vi til at bruge lakridsrod som rekvisit for “Weirdroot” som er loremæssigt kendt i Warhammeruniverset som en form for morfin.

Portspil og besøg i fjendens lejr

Vi er i krig, vi er ikke på øvelse! Vi ønsker at fjendens lejr ikke er et sted man bare lige går ind. Der er mure og porte som fungere som indgang til hver lejr. Den eneste in-game vej ind og ud af lejrene er gennem porten. Den eneste grund til at gå off-game ind i fjendens lejr, er fordi man har et off-game ærinde.

Som spiller skal man forvente at komme til at stå portvagt. Husk at spille med og gør spillet sjovt. Det er okay at lade sig narre af en forklædning, et falskt brev eller bestikkelse. Samtidig vil vi gerne opfordrer til at man ikke besøger fjendens lejr bare for at hænge ud. Gå i stedet hen til dine naboer i egen lejr og lær dem bedre at kende.
Du kan læse mere om portvagt og infiltrering af lejre i Spil og Setting dokumentet på side 13: Setting

 

Efterfest

Efterfesten bliver afholdt ved støttepunktet. Den begynder kl. 21:00-22:00 med beerpong turnering. Vi har beerpong udstyr til udlån, medbring selv bord, drikkevarer og godt humør. Så har I ballade med en anden enhed, kan det ordnes til efterfesten hvis ikke det er lykkedes under Krigslive.
Fra kl. 22:00 vil der være dansegulv og almindelig fest. Husk at medbringe egen stol/bænk hvis fødderne er ømme. Festen lukker kl. 02:00. 

OBS: Der vil ikke blive solgt drikkevarer til efterfesten, medbring dit eget. Medbring også gerne egne borde, bænk og stole.
OBS: I tilfælde af regn har vi begrænsede pladser i tørvejr.

Tyveri og forsikring

OBS: De eneste to ting der må stjæles i spillet til Krigslive er in-game pengesedler og hellige relikvier fra de to stabe.

Selvom vi har lejet området vi spiller på kan vi ikke garanterer at der ikke kommer civile forbi. Vi opfordrer til at lade være med at efterlade værdigenstande i bilerne eller elektronik til opladning uden opsyn. Alle genstande der medbringes er på eget ansvar og det er din egen forsikring der skal dække hvis der kommer en skade eller bortkomst.

Læs mere om hittegods under praktisk information.

Scroll to Top
Krigslive XXI